Landshold

Der findes både et dansk herre- og et damelandshold i flag football. Landsholdene mødes nogle gange om året til træningslejre, og deltager begge ved de store mesterskaber.

Damelandsholdet er en ret ny deltager ved mesterskaberne, men på trods af det har de allerede leveret nogle pæne resultater med placeringer mellem 4 og 6 ved de seneste tre EM-slutrunder og to 9. pladser ved VM i 2010 og 2012.

Herrerne har deltaget ved EM og VM siden EM i Wien i 2003. Allerede ved debuten gjorde de sig bemærket på den internationale flag football-scene. I Wien hentede de bronze, og det har de som minimum også fået med hjem ved alle EM-slutrunder siden da. Danmark har vundet EM hver gang siden 2009, og har flere gange været tæt på også at vinde VM.

Læs mere om vores landshold her: http://www.daff.dk/flagfootball/landshold/.