Introduktion

Flag football er sjovt, fordi intensiteten på hvert spil er så stor. Sporten indeholder mange fede aspekter, og stiller krav til hurtighed, atletiske evner, overblik, teknik og ikke mindst taktik. Spillet går meget hurtigt, hvilket betyder at man skal spille sammen som et hold. Der er ikke plads til enkeltmandspræstationer på et flag football hold.

Idéen med spillet er at bibeholde alle de fede elementer fra det for mange kendte amerikansk fodbold, men samtidig fjerne de hårde kontakt elementer. Dette gør flag football til et meget relevant boldspil for mange, da det indeholder en masse tekniske og taktiske elementer, som gør NFL attraktivt for mange hver lørdag/søndag.

I flag football spiller man 5 mod 5 på en bane, der fylder cirka 1/3 af en almindelig fodbold bane. En kamp varer 2×20 min effektiv spilletid. Sæsonen løber fra april til september.

Lær flag football at kende

Du kan læse meget mere om træning, reglerne og positioner her på siden, samt finde en klub i nærheden af dig.